Konsulentarbejde

Konsulentarbejde

 

Søger I en erfaren konsulent med specialiseret viden i arbejdet med unge, som
har haft en udfordrende opvækst?

 

Oplever I, at nogle unge i din indsats eller organisation bærer på en tungere rygsæk
end deres jævnaldrende – og har brug for støtte til at skabe nye veje i livet?

 

Jeg tilbyder konsulentbistand med særligt fokus på unge, der kæmper med
uhensigtsmæssige mønstre og gamle overlevelsesstrategier. Gennem mit tidligere arbejde som mentor og ungekonsulent og mit nuværende arbejde som psykoterapeut, har jeg hjulpet unge med at opnå større selvindsigt og forståelse for de overbevisninger og tillærte reaktionsmønstre, de har med sig fra opvæksten.

 
Min tilgang er funderet i mentalisering og terapeutiske metoder, og jeg arbejder altid
med respekt, nærvær og faglig tyngde.
 

Jeg har blandt andet fungeret som ekstern ungekonsulent for Tønder Kommune i to år
– sideløbende med mit arbejde som psykoterapeut i TUBA, hvor vi tilbyder terapeutiske samtaler til unge mellem 14-35 år, som er vokset op i familier med misbrugsproblematikker.

Jeg har også arbejdet som ekstern konsulent og psykoterapeut for Fanø Kommune.

 

Derudover har jeg erfaring som supervisor i Bindeleddet, hvor jeg superviserede frivillige mentorer. Jeg er i gang med at uddanne mig til narrativ supervisor på DISPUK, og er færdig i januar 2026.
 

 

Kontakt mig meget gerne,  hvis du ønsker at høre nærmere og hvordan jeg som privat konsulent, kan støtte op omkring din indsats, det kan være for borgere, medarbejdere, eller i projekt.